Socialpædagogik i fokus

Stevnsfortet skal udvikle de unge og ikke straffe dem. Tanken er, at det er straf nok, at de ikke kan komme herfra, når de vil.

Derfor er socialpædagogikken det fremtrædende, og pædagogerne møder de unge, hvor de er og fokuserer ikke så meget på, hvad de har lavet før.

Det bærende er relationen mellem de unge og personalet, da mange af de unge oplever den første nære voksenkontakt på Stevnsfortet.

Personalet viser, at de kan rumme de unge, og de lover aldrig noget, de ikke kan holde. Derfor erfarer de unge, at her kan de stole på de voksne.

Grundtanken er, at enhver positiv relation bidrager til, at de unge kan opnå sociale og personlige kompetencer.

De unge vælger selv, om de vil i skole/på arbejde, men personalet gør meget ud af at lære dem konsekvenserne af deres valg. Vil de ikke i skole eller på arbejde, kaldes det arbejdsvægring, hvilket betyder, at de unge mister en del af deres dagløn, samt at de mister muligheden for at se film på deres værelse om aftenen. På den måde præsenteres de for, at de selv har et ansvar for deres tilværelse, lige som de oplever konsekvenserne af de valg, de træffer.